Hvordan booker jeg?

I Racket Club anvender vi bookingsystemet MATCHi (matchi.com). Alle bookinger af baner i vores centre foregår derfor herigennem. Det er ikke muligt at booke via telefon eller mail. MATCHi er et super bookingsystem der samler alle de aktiviteter og tilbud Racket Club har at byde på - tilmeld dig derfor også træninger, events og turneringer direkte via MAtCHi. MATCHi kan også hentes på telefonen som app - det anbefaler vi!

Har du problemer kan du altid kontakte os direkte på 23701100 eller support@racketclub.dk.

Hvilket udstyr skal jeg bruge?

Hvad du kan leje, købe og selv bør have med når du besøger vores centre.

Når du lejer en bane i Racket Club er det også muligt at leje padel bat til hver spiller. Padel bat kan lejes for 40 DKK pr. bat, uanset hvor længe du spiller på den givne dag. Bat lejes uafhængigt af banebookinger i MATCHi.

De bolde, der bruges i Racket Club, har 10% mindre tryk end tennisbolde. Vi fører også de førende mærker indenfor bolde hvilke kan købes i receptionen. Disse kan ikke lejes kun købes. 

Sko der er egnede til indendørs underlag (turf) er påkrævet når man spiller i Racket Club. Korrekte padel eller grustennissko anbefales kraftigt. Derudover skal skoene altid være rene. I visse centre er det muligt at leje sko for at få følelsen af det helt rigtige udstyr.

Hvordan er parkeringsforholdene?

Racket Club har ikke mandat og/eller indflydelse på parkeringsarealerne ved de enkelte centre. Det er derfor vigtigt at understrege at det ALDRIG vil være Racket Club der udsteder en bøde, men derimod selskabet der ejer parkeringsarealet. Derfor er det vigtigt at du gør dig bekendt med de lokale gældende parkeringsforhold inden du parkerer din bil ved et Racket Club center. Skulle du modtage en bøde kan vi hermed ikke hjælpe, og du bedes kontakte udstederen af bøden direkte.

Hvad dækker nyhedsbrevet over?

Registrering er gratis og uden forpligtelse, og du kan til enhver tid afmelde dig. Ved at acceptere betingelserne accepterer du, at Racket Club sender dig markedsføring og nyheder via e-mail. Disse e-mails vil indeholde information om: "Racket Club og tilknyttede selskaber samt tilbud, salg, konkurrencer, begivenheder og andre markedsførings foranstaltninger. "Du accepterer også, at Racket Club indsamler, registrerer og gemmer dine personlige data, som du har sendt og bruger dataene til at markedsføre deresprodukter direkte til dig. På ethvert tidspunkt har du ret til at tilbagekalde dit samtykke. For at gøre dette, bedes du kontakte Racket Club direkte via support@racketclub.dk.

Hvorfor blive medlem?

Deltag i oplevelsen og bliv medlem af Racket Club. I Racket Club har vi fra start af haft en drøm om at kunne skabe et miljø man som spiller har lyst til at være en del af. Derfor har medlemskaber været et af vores helt store fokuser.

Medlemskabet er gældende i alle Racket Club centre. Med medlemskabet sparer du penge på alle bookinger og du får mulighed for at booke hele 45 dage frem i tiden modsat gæstebrugernes 14 dage. Endvidere giver medlemskabet mulighed for tilmelding til holdtræninger, Members' League samt invitationer til unikke begivenheder, tuneringer og meget meget mere!

Bliv medlem direkte via MATCHi.com

Hvorfor virker mit medlemskab ikke?

Når du tilmelder dig som medlem i Racket club via MATCHi kan der gå op til 24 timer før dit medlemskab aktiveres og du får alle dine fordele. Vi beklager ventetiden og vi arbejder hårdt på at finde en løsning er vil give dig alle rettigheder i lige netop det sekund du tilmelder dig som medlem! Hvis du har spørgsmål må du endelig kontakte os på 23701100 eller support@racketclub.dk

Hvordan deaktiverer jeg mit medlemskab?

Medlemskabet deaktiveres direkte via MATCHi, enten i deres app eller på matchi.com.

Kan jeg købe mad og drikke i centrene?

Ja! I samtlige centre har du mulighed for at få slukket tørsten med et udvalg af koldedrikkevarer der sælges i vores vending automater. I visse automater sælges der også snackbarer og lignende typer madvarer. Køb i automaterne kan udelukkende gennemføres med kreditkort (både fysisk kort og mobilkort).

Kan jeg klæde om og gå i bad?

Ja! I samtlige Racket Club centre kan du klæde om i vores omklædningsrum hvor der også er badefaciliteter. Husk at medbringe både sæbe, håndklæde, og eventuelt hårtørrer da disse ikke er tilgængelige i centrene.