Forretningsbetingelser

Selskab

  • Racket Club Administration ApS
  • Raffinaderivej 20, 2300 København S
  • CVR: 42518093
  • support@racketclub.dk

Henvendelse vedrørende ordrer:

  • Telefon: 23 70 11 00
  • E-mail: support@racketclub.dk.dk

Vi bestræber os på at besvare din e-mail inden for 1-2 hverdage

Forretningsbetingelser for Racket Club Webshop gældende pr. 1. februar 2022

1. Indledning

Racket Club webshop ejes og drives af

  • Racket Club Administration ApS
  • Raffinaderivej 20, 2300 København S
  • CVR: 42518093
  • support@racketclub.dk

Disse forretningsbetingelser gælder i forbindelse med forbrugerkøb af varer på Racket Clubs webshop, racketclub.dk.

2. Bestilling af varer på racketclub.dk

Du kan bestille varer i Racket Clubs webshop, racketclub.dk. Racket Club tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave- og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til, at ordrebekræftelse er afgivet.

Hvis du har forespørgsler til varer, som ikke er på racketclub.dk, er du altid velkommen til at kontakte os ved at henvende dig i et af vores centre.

Når du handler på racketclub.dk, indgås aftaler på følgende sprog: Dansk

Når du handler på racketclub.dk, accepterer du, at vi kontakter dig med henblik på din anmeldelse af købte produkter.

Du skal være fyldt 18 år for at handle i Racket Clubs webshop. Er du under 18 år, skal du have samtykke fra dine forældre.

3. Kvittering

Racket Club tager forbehold for manglende leverancer, udsolgte varer, stave- og trykfejl samt evt. pris- og afgiftsændringer frem til, at ordrebekræftelse er afgivet.

Du vil efter gennemførelse af en bestilling automatisk modtage en kvittering via e-mail.

4. Betaling

Alle priser i Racket Clubs webshop er dagspriser, angivet i danske kroner og inkl. moms samt alle danske afgifter, told mv. I Racket Clubs webshop kan betaling ske med betalingskort. Der kan betales med følgende kort:

  • Dankort
  • VISA/Dankort
  • VISA/VISA Electron
  • Eurocard
  • Mastercard
  • Maestro

Firmakort udstedt inden for eller uden for EU/EØS, samt private betalingskort udstedt uden for EU/EØS, bliver pålagt et gebyr, hvilket vil fremgå af din kvittering.

Gebyrsatsen vil afhænge af typen af betalingskort, og hvor det er udstedt.

Beløbet for varerne trækkes først, når varerne sendes fra Racket Club eller underleverandøren Jac Company ApS. Der kan aldrig trækkes et større beløb, end det du har godkendt ved købet.

5. Levering

Når du handler på racketclub.dk, har du følgende muligheder for fragt og levering: 

  • Til pakkeshop med PostNord: 39 kr. / Fri fragt ved køb over 500 kr.

  • Til pakkeshop med GLS: 39 kr. / Fri fragt ved køb over 500 kr.

  • Til pakkeshop med DAO: 39 kr. / Fri fragt ved køb over 500 kr.

  • Til erhvervsadresse med GLS: 49 kr. / Fri fragt ved køb over 1000 kr.

  • Til privatadresse med PostNord: 59 kr. / Fri fragt ved køb over 800 kr.

  • Til privatadresse med GLS: 49 kr. / Fri fragt ved køb over 1000 kr.

  • Til privatadresse med DAO: 39 kr. / Fri fragt ved køb over 500 kr.

*DAO leverer kun mindre pakker. Hvis pakken har en vis størrelse, kan DAO derfor ikke vælges som leveringsmulighed. Læs mere på www.dao.as

  • Levering med fragtmand:

Nogle varer kan kun leveres med fragtmand.

Prisen for levering med fragtmand varierer fra vare til vare. Du kan se leveringsprisen på hver enkelt vare samt i kurven.

OBS! Det er ikke muligt at opnå fri fragt på varer leveret med fragtmand - uanset den samlede ordres beløb.

Du skal kun betale én fragtpris pr. ordre - uanset antal varer.

Det vil sige, at hvis din ordre både indeholder varer, der skal leveres med fragtmand, og varer, der ikke skal leveres med fragtmand, frafalder muligheden for at opnå fri fragt. Til gengæld betaler du kun én fragtpris – nemlig den til fragtmanden.

Bemærk: PostNord kan levere din ordre, selvom du ikke er hjemme, hvis du er tilmeldt Modtagerflex eller Pakkeboks. Læs mere hos www.postnord.dk.

Vær opmærksom på, at det ved levering med fragtmand i særlige områder (f.eks. sommerhuse, landzoner og øerne) kan blive nødvendigt i stedet at levere pakken til nærmeste udleveringssted eller døgnboks. Racket Club forbeholder sig retten til at omdirigere pakken hertil uden ekstra omkostninger, og du vil naturligvis få besked om dette.

Vi afsender din pakke indenfor 2-5 hverdage med GLS, PostNord eller DAO. Så snart din ordre er klar til afsendelse, vil du modtage en mail med dit Track and Trace nummer. 

Leveringstiden for varer leveret med fragtmand varierer. Du kan se den forventede leveringstid på hver enkelt vare samt i kurven.  

Vi sender kun inden for Danmarks grænser, dog ikke til Færøerne og Grønland.

6. Fortrydelsesret og tilbagelevering

Varer, du har købt i en af Racket Club butikker eller på racketclub.dk, kan byttes 30 dage frem mod forevisning af gyldig kvittering. Ønsker du pengene retur, skal det ske inden for 14 dage fra købsdatoen mod forevisning af gyldig kvittering.

En hver vare, der skal byttes eller returneres, skal være ubrugt og i original emballage.

Læs alle betingelser for bytte- og returnering i vores forretningsbetingelser her.

Der er ingen fortrydelsesret på specialfremstillede varer. Læs mere nederst på siden her.

Som udgangspunkt får du aldrig byttemærker med, når du handler online på racketclub.dk. Når din ordre bliver sendt direkte fra vores leverandør gælder din kvittering for købet som byttemærke. Du kan se, hvordan din ordre bliver leveret på din ordrebekræftelse, som du modtager via mail. 

Har du købt en vare på racketclub.dk med levering til enten privatadresse, erhvervsadresse, pakkeboks eller pakkeshop, kan du udelukkende bytte den ved at sende varen tilbage. Har du købt en vare på racketclub.dk med afhentning i et lokalt Racket Club center kan du udelukkende bytte denne i samme center som hvor varen er købt. Din faktura skal medbringes enten fysisk eller elektronisk.

Hvis du har fortrudt dit køb, er du velkommen til at returnere varen til os i webshoppen. Din returret gælder til og med 14 dage fra levering af din ordre fra racketclub.dk.

Du skal selv betale for returforsendelsen. Har du købt en vare i en fysisk butik, er det ikke muligt at returnere den til webshoppen.

Pakken sendes til:

Jac Company ApS

Midtager 25

2605 Brøndby Danmark

Att: Racket Club Webshop Retur

Bemærk at varen skal være i oprindelige stand og emballage for at kunne gennemføre returneringen. Jac Company ApS er leverandør til racketclub.dk og står for håndteringen af samtlige webshop produkter der fremsendes med levering til enten privatadresse, erhvervsadresse, pakkeboks eller pakkeshop. Husk at inkluder et udprint af din faktura i returpakken.

Der er ingen fortrydelsesret på specialfremstillede varer.

Vi behandler og sender din ordre, så hurtigt vi kan, derfor vil det oftest ikke være muligt at ændre i en ordre, når den først er bekræftet. Hvis du har fortrudt dit køb på racketclub.dk, er det letteste, at du afviser at modtage pakken når den ankommer, så returneres den automatisk til os og pengene føres tilbage til dit kreditkort. I mellemtiden kan du blot foretage en ny bestilling. Vær opmærksom på, at du ved denne form for fortrydelse accepterer at betale returfragten på 29 kr.

7. Reklamationsret

Vi yder 24 måneders reklamationsret på alle vores varer uagtet om de er købt i butik eller på racketclub.dk. Har du købt en vare ved os, som går i stykker inden for 24 måneder, skal du blot henvende dig i en af vores Racket Club centre, så hjælper vi dig med en reparation eller ombytning, såfremt fejlen ikke er opstået som følge af fejlagtig brug af produktet eller ekstrem slitage. Husk at medbringe varen og din bon eller dit reklamationsbevis. Det er ikke muligt at reklame direkte via hjemmesiden. Besøg sit nærmeste center for at reklamere. 

8. Personoplysninger

Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. Ved at benytte racketclub.dk eller bestille varer i Racket Clubs webshop accepterer du, at Racket Club registrerer og behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med nedenstående.

Racket Club respekterer fuldt ud alle ønsker om hemmeligholdelse af personoplysninger, som du giver på racketclub.dk. Desuden er vi opmærksomme på behovet for hensigtsmæssig beskyttelse og forsvarlig behandling af dine personoplysninger.

Racket Club registrerer og behandler personoplysninger i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler herfor. Du kan benytte racketclub.dk uden at fortælle os, hvem du er eller give personoplysninger om dig selv. Racketclub.dk benytter cookies, se nedenfor i pkt. 9, men benyttelsen af racketclub.dk medfører ikke i sig selv registrering af personoplysninger.

Racket Club har dog brug for visse personoplysninger for at kunne handle med dig og levere varer, nyheder og andre tjenester til dig. Racket Club registrerer og behandler derfor personoplysninger om dig, som du selv afgiver, eksempelvis når du:

  • Foretager et varekøb i Racket Clubs webshop
  • Lver en produktanmeldelse på racketclub.dk
  • Tilmelder dig et nyhedsbrev
  • Deltager i en konkurrence
  • Sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback, eller
  • Iøvrigt giver personoplysninger til os via racketclub.dk eller på anden måde

Ved afgivelse af personoplysninger samtykker du i, at Racket Club behandler personoplysningerne, herunder at Racket Club:

  • Registrerer de personoplysninger, du afgiver
  • Registrerer oplysninger om de køb, du foretager på racketclub.dk

Racket Club sælger, overdrager eller på anden måde videregiver ikke dine personoplysninger til tredjepart. Dine personoplysninger kan dog blive overladt til vores samarbejdspartnere og direkte leverandører, som i så fald behandler dine personoplysninger på vores vegne og efter vores konkrete og formålsbegrænsede instruks (en såkaldt databehandler).

Racket Club opbevarer ikke informationer om dine betalingsmidler, f.eks. kortnumre på betalingskort, bankkontonumre eller lignende.

Formålet med registreringen og behandlingen af personoplysninger er at kunne levere købte varer til dig samt hjælpe ved eventuelle fejl i forbindelse med bestilling og levering.

Retsgrundlaget for behandlingen af personoplysninger er dit samtykke.

Personoplysninger opbevares i 5 år for at opfylde bogføringslovens bestemmelser.

Du har til enhver tid ret til at:

  • Få oplyst, hvilke personoplysninger, Racket Club har registreret om dig
  • Få rettet ukorrekte, ufuldstændige eller irrelevante personoplysninger
  • Få overflyttet dine registrerede personoplysninger til tredjemand
  • Bede om at få slettet alle personoplysninger

Du kan til enhver tid trække samtykke til behandling af personoplysninger hos Racket Club tilbage. Dette påvirker dog ikke lovligheden af den hidtidige behandling, der er baseret på samtykket inden tilbagetrækningen heraf.

Den dataansvarlige er

  • Racket Club Administration ApS
  • Raffinaderivej 20, 2300 København S
  • CVR: 42518093
  • support@racketclub.dk

Ethvert spørgsmål og enhver anmodning, begæring eller henvendelse i øvrigt vedr. persondata skal ske skriftligt til kundeservice på support@racketclub.dk.

Klage over Racket Cub ApS' behandling af personoplysninger kan rettes til

  • Datatilsynet Borgergade 28,5
  • 1300 København K
  • dt@datatilsynet.dk
  • www.datatilsynet.dk

9. Cookies

Racketclub.dk anvender cookies til at indsamle oplysninger. Læs mere om cookies på racketclub.dk her. Revideret 1 februar 2022.

10. Aflysning af booking

Racket Club forbeholder sig retten til at aflyse en træning, banebooking, events eller andre typer af bookinger grundet sygdom hos instruktør/træner eller andet relevant personale, service af banens essentielle dele, eller i tilfælde af interne events for personale og/eller direkte samarbejdspartnere. Det vil i tilfælde af aflysning altid være muligt for at få sine penge retur. Forinden aflysning vil du/I blive kontaktet telefonisk af den lokale centerchef og/eller eventansvarlige.